Søndag kl. 09 sluttede et kapitel i bornholmsk mediehistorie, da lokalradioen Bornholms Stemme sendte for sidste gang.
Kirsten og Erik Truelsen har drevet lokalradioen fra dagligstuen i næsten 18 år. Men efter søndagens morgenudsendelse fra kl. 08 til 09 var det slut.
En lille flok trofaste, frivillige medarbejdere og venner var mødt op for at mindes de mange sjove og spændende oplevelser på lokalradioen i Østerlars.
Erik Truelsen tog situationen roligt, men Kirsten kneb en tåre, da det populære radiopar sagde farvel til lytterne for sidste gang på de lyse frekvenser.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.