To ansatte fra Almegårds Kaserne i Rønne blev tirsdag aften kvæstet ved et solouheld på Segenvej i Almindingen.
Ifølge vagthavende hos Bornholms Politi er det endnu uklart, hvorfor uheldet skete.
- Det, vi ved, er, at den militære vogn, en VW transporter, røg af vejbanen, rullede ned af en 2 meter dyb skrænt og endte på taget i skoven, fortæller vagthavende kl. 19.18.
Ifølge vagthavende var der en mand og en kvinde i vognen, som begge blev bragt til Bornholms Centralsygehus.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.