En stor del af det militære udstyr, som soldaterne fra Bornholm skal bruge på mission, er diskret fragtet til det sydlige Afghanistan.
Frygt for muslimsk vrede eller kriminelle har fået dansk forsvar til at sende hen ved 400 containere på private lastvogne ad en over 1.000 km lang tur fra Pakistans havneby Karachi til det sydlige Afghanistan, skriver Berlingske Tidende.
Lastbilkonvojerne har haft pakistanske og afghanske chauffører, de har været beskyttet af bevæbnede civile sikkerhedsfolk, mens danske soldater har holdt sig langt fra deres udstyr. Undervejs blev en af konvojerne alligevel standset og beskudt af formodede talebantilhængere i Afghanistan.
De civile chauffører flygtede uden at blive ramt, mens flere af de civile lastvognstog blev beskadigede af skud og af en raketdreven granat.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.