De laveste prioriterede lokalveje kan flere steder være svært fremkommelige, oplyser Vintertjenesten.
Der er fortsat let snefygning på dele af øen.
Snerydning foregår på de overordnede veje og på de større lokalveje. Lokalvejene ryddes i prioriteret rækkefælge og specielt de laveste kan fra morgenen flere steder være svært fremkommelige, oplyser vagthavende i Vintertjenesten Nis Jordt-Petersen.
Der saltes efterfølgende på de ryddede veje efter behov, dog primært i byerne. Derfor vil der her til morgen være sne og isglat de fleste steder, så kør forsigtigt, lyder det fra den kommunale vintertjeneste.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.