Regionslistens Annelise Molin kritiserer, at lokal- og borgerlisterne først får godkendt deres navn og bogstav 24. oktober.
Det er ca. tre uger før kommunalvalget 15. november.
- Det er urimeligt, at det først er så kort tid inden valget, lokallisterne kan få godkendt deres navn. På det tidspunkt er valgmaterialer og andet for længst trykt, siger Annelise Molin.
Hun nævner, at den sene godkendelse især er et problem i forhold til vælgere, som brevstemmer, da lokallisterne ikke fremgår af oversigterne.
- Derfor bør Folketinget ændrer denne praksis, så man løbende kan få navne og bogstaver på lokal- og borgerlister godkendt. Ellers er der ikke meget demokratisk lighed for loven, mener Annelise Molin.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.