Bornholms Brandvæsen måtte tirsdag aften rykke ud til, hvad politiet betragter som en påsat brand i en motorcykel i Nørregade i Allinge.
Alarmen kom 20:41, og både brandvæsen og politiet kørte til stedet.
Brandvæsnet kunne ikke stille meget op. Motorcyklen blev totalt ødelagt af branden.
Også nogle postkasser, der var i nærheden af brandstedet blev ødelagt.
"Vi mener, branden er påsat, da der ikke af sig selv går ild i en motorcykel på den måde. Men vi har i øjeblikket ingen mistænkt for ildspåsættelsen.
Vi har dog fået nogle navne på personer, som nu skal afhøres," siger vagtchefen ved Bornholms Politi, Jan Hansen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.