Mystik om alarmsirene

AF Bjarne Hansen / Tirsdag 13-12-11 - 10:35

I Rønne kunne tirsdag mellem kl. 10:15 og 10:35 høres tre lange toner fra en advarselssirene og tre korte.

Bornholms Politi kender ikke årsagen til det, og har ikke udsendt nogen advarsel via luftsirenerne.

Der er ikke tale om en test af varslingssystemet, da det kun sker én gang om året, oplyser politiet.

Politiet har været i forbindelse med Beredskabsstyrelsen, som oplyser, at der ikke er konstateret fejl på varslingsanlægget. Men lyden kan erfaringsmæssigt stamme fra en virksomhed på Rønne Havn - og forveksles med en sirenealarm.

Sirenealarm benyttes kun i tilfælde af krig eller andre farer for offentligheden, for eksempel en stor brand med giftig røg eller kemiske udslip.


(Opdateres)



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU