Næsten alle lokalveje ryddet

AF Bjarne Hansen / Fredag 31-12-10 - 09:29

Der mangler i alt at blive ryddet tre lokalveje på Nordbornholm. Det er Vystebyvej i Hasle, Bolbyvej og Fejlerevej i Klemensker.

Fire øvrige lokalveje er ryddet, men der er i øjeblikket ikke mulighed for gennemkørsel, da der er en prop af sne midt på strækningen. Disse veje er: Krummeledvej, Kuregårdsvej, Brødløsevej og Halledalsvej, oplyser politikommissær Jan Egelund, leder af sneberedskabet hos Bornholms Politi.

Rønnevejen mellem Olsker og Allinge forventes åbnet med sideudvidelse omkring kl. 12:00.

Vej & Park har i nat kørt sne væk fra Rønne, Nexø, Åkirkeby og Svaneke, hvor der er ryddet på de prioriterede veje: skoleveje, indfartsveje og torve samt parkeringspladser.

Der påbegyndes i dag rydning af sne i Klemensker by.

Der arbejdes herefter på en løsning for rydning af de mindre veje i de større byer. Der anmodes i den forbindelse fortsat om, at biler fra de små veje søges parkeret på større åbne pladser, så rydningspersonalet får bedre arbejdsbetingelser.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU