NaturBornholm får 1 million til naturterapi
Arkivfoto: Bjarne Hansen

NaturBornholm får 1 million til naturterapi

Projektet skal tilbyde over 150 aktiviteter rettet mod sårbare bornholmere

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 17-12-24 - 06:31

AAKIRKEBY - NaturBornholm i Aakirkeby har modtaget 1 million kroner fra Nordea-fondens pulje, Naturens Mødesteder, som en del af en samlet uddeling på 31,5 mio. kr. til 41 projekter.


Projektet, der gennemføres i samarbejde med Bornholms Regionskommune, Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole og Bornholms Børnealliance, skal tilbyde over 150 aktiviteter rettet mod sårbare bornholmere. Aktiviteterne omfatter naturbaserede fitnessøvelser, yoga, stille vandreture, meditation og åndedrætsøvelser, som har vist sig effektive for målgruppen.


- Vi vil hjælpe sårbare borgere, såsom post cancerpatienter, sårbare unge gravide og ældre, der venter længe på psykologhjælp, siger Kim Kock-Hansen, leder af NaturBornholm.


Midlerne bruges til at udvikle tilbuddet, opsøgende arbejde og kurser for fagprofessionelle og frivillige. Målet er at fremme mental sundhed gennem naturens terapeutiske kraft.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU