Netto måtte kassere fisk

AF Bjarne Hansen / Lørdag 24-12-11 - 09:05

Netto på Østre Ringvej i Rønne måtte Lillejuleaftensdag kassere omkring 20 pakker fersk fisk, fordi Fødevarekontrollen afslørede, at de blev opbevaret alt for varmt.

Kontrolbesøget sker på baggrund af en forbrugerhenvendelse, oplyser Fødevarekontrollen.

Det blev indskærpet at færdigpakket fersk fisk maksimalt må opbevares ved +2°C. Baggrunden var, at Fødevarekontrollen konstaterede, at Netto i forbindelse med ændring af prismærkning havde taget ca. 20 pakninger med færdigpakket fersk fisk ud af køler, hvorved varens temperatur var steget til +6 grader C.

Netto forklarede, at på grund af juletravlhed var prisommærkning ved en fejl ikke foretaget i kølerummet. Dette vil ske fremover.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU