Nexø får Danmarks første lokale rejeproduktion
De første bornholmske varmtvandsrejer forventes at nå markedet inden for de kommende år.

Nexø får Danmarks første lokale rejeproduktion

De første 10.000 varmtvandsrejelarver ankommer til Nexø

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 20-11-25 - 12:29

NEXØ – Bornholm tager nu et stort skridt mod en ny grøn fødevareproduktion. I dag modtager Bornholms Lakseklækkeri de første 10.000 larver af varmtvandsrejer, som skal danne grundlag for Danmarks første lokale rejeproduktion.


Larverne sættes ud i specialbyggede tanke i et RAS-anlæg, hvor vand og næringsstoffer recirkuleres uden udledning. Målet er at udvikle en bæredygtig og klimavenlig produktion af friske rejer – Made in Bornholm.


Projektet udspringer af Klaus Hjorth Hansen fra Nexø Vodbinderi og gennemføres i samarbejde med Roskilde Universitet og Blue Research. Initiativet er finansieret af FLAG Bornholm og EU’s Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond.


– Visionen er at genoplive og videreudvikle en moderne fødevareproduktion på Bornholm, siger Klaus Hjorth Hansen.

De første bornholmske varmtvandsrejer forventes at nå markedet inden for de kommende år.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU