NFS bygger tre nye færger

AF Bjarne Hansen / Torsdag 5-8-10 - 17:37

Rederiet Nordic Ferry Services A/S i Rønne vil bygge tre nye færger til rederiets færgeruter Hou-Samsø og Spodsbjerg-Tårs.

Den første af færgerne vil blive leveret til Samsø-ruten i Hou i 2011, mens de to andre vil lægge til kaj på Spodsbjerg-Tårs-overfarten i 2012, oplyser DR Online.

Når færgen til Samsø-ruten er færdig, overflyttes færgen "Kanhave" til Bøjden-Fynshav-overfarten. Færgerne vil blive bygget på det tyske værft JJ Sietas i Hamburg.

Aftalen indebærer, at Samsø Linien A/S køber den første af de nye færger. Færgen vil herefter blive drevet af Nordic Ferry Services på en langtidscharter som en del af selskabets kontrakt med Samsø Kommune om besejlingen af Hou-Sælvig-overfarten.

Nordic Ferry Services ændrer navn til Danske Færger A/S fra 1. oktober 2010.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU