Nikkede ekskæreste en skalle

AF Bjarne Hansen / Søndag 14-10-12 - 22:42

En 53-årig mand blev søndag aften anholdt, efter han havde nikket sin seks år yngre ekskæreste en skalle.

Vagthavende ved Bornholms Politi Jan Hansen oplyser, at kvinden ringede 112 fra mandens hjem kl. 19:36.

”I forbindelse med et skænderi havde han nikket hende en skalle, og hun blødte voldsomt i hovedet, da patruljen kom frem til stedet, der er et privat hjem på Vestbornholm,” fortæller vagthavende.

Betjentene vurderede, at kvindens næse var brækket, og hun blev bragt til Bornholms Hospital.

”Kvinden er udskrevet igen, og hun har formentlig ikke brækket næsen.

Manden er anholdt, sigtet for vold, men vil blive løsladt efter endt afhøring,” siger Jan Hansen.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU