Det Bornholmske Hjemmeværn fik i weekenden godkendt tre nye hunde og har nu ni godkendte hjemmeværnshunde.
Bag godkendelserne ligger mange måneders intensiv træning.
Ifølge instruktør Paul Bech er det i forhold til det øvrige Hjemmeværn i Danmark noget ganske særligt.
Paul Bech fremhæver de gode træningsfaciliteter og muligheder, der er for Det Bornholmske Hjemmeværns hundetjeneste, hvilket er med til, at øge glæde og lysten til, at bruge rigtig mange timer på hundetræningen.
Prøverne fandt sted på Raghammer skydeterræn, hvor hundene og deres førere skulle gennem otte meget forskellige og krævende prøver.
De tre ekvipager, der bestod, var Henrik Hansen med hunden Axel fra hjemmeværnskompagni Rønne, Svend Jensen med hunden Bonnie fra Politihjemmeværnskompagniet og Kim Kofoed med hunden Anton også fra Politihjemmeværnskompagniet
Foto: Kenny ThøgersenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.