Ny guide til Bornholm

AF Bjarne Hansen / Torsdag 5-2-09 - 11:18

1. april udkommer en personlig og anderledes guide til Bornholm skrevet af to lokalkendte damer, Jane Sandberg og Pernille Gjede.

Bogen "Bornholm, Bornholm, Bornholm" giver tips og idéer til aktiviteter for børnefamilier og guider til de sider af Bornholm, der ikke er med i "almindelige" guides til øen.

I bogen finder man desuden en række opskrifter på lokale lækkerier.

Pernille Gjede er født og opvokset på øen og har sommerhus i Bølshavn. Til daglig er hun journalist.

Jane Sandberg har været feriebarn hos fyrmesteren i Svaneke hele barndommen, og har i dag hus i Gudhjem. Hun er kunsthistoriker og journalist.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU