Region Hovedstaden tilbyder også op til 750.000 kr. til eksisterende klinikker, der udvider
BORNHOLM – Region Hovedstaden vil tiltrække flere praktiserende læger til Bornholm. Under regionens tilskudsordning kan nye klinikker få op til 1,25 millioner kroner.
Bornholm mangler ifølge oplysninger fra Bornholms Hospital omkring 17 praktiserende læger, hvis lægedækningen skal svare til niveauet i resten af landet.
Støtte til opstart og udvidelseStøtten gælder læger, der åbner eller udvider en klinik med en ny lægekapacitet uden tilknyttede patienter.
Den omfatter tilskud til etablering og kompensation for manglende basishonorar for op til 1.100 patienter pr. kapacitet.
250 kr. pr. patientLæger, der overtager en kapacitet med tilknyttede patienter, kan få op til 250 kroner pr. patient.
Tilskuddet skal blandt andet give tid til at gennemgå journaler og medicin og gennemføre årskontroller for udvalgte patientgrupper.
Bornholm er udpeget som lægedækningstruet område både regionalt og nationalt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.