Nordjyderne og bornholmerne bliver uacceptabelt hårdt ramt, hvis S-SFs forslag om dyrere flybilletter bliver gennemført, mener erhvervsordfører Orla Hav (S).
En ekstra afgift på 75 kroner for en flybillet er en del af Socialdemokraternes og SFs valggrundlag Fair Løsning, men ifølge Orla Hav vil det være med til at skævvride Danmark yderligere.
Bornholmerne og nordjyderne har reelt ikke et alternativ i at tage toget.
”Jeg vi arbejde meget for at undgå denne skævvridning, for vi kan ikke tåle mere skævvridning i forhold til Østdanmark,” siger Orla Hav til Nordjyske Stiftstidende.
Også De Radikales Marianne Jelved er imod afgiften, fordi den vil ramme umanerligt hårdt især i Nordjylland.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.