Optræk til masseslagsmål

AF Bjarne Hansen / Lørdag 2-4-11 - 08:07

To større grupper af unge var natten til lørdag i højrøstet skænderi i Stålegade i Rønne, og det var ved at udarte sig til et masseslagsmål.

Politiet kom til stedet, og fik opløst forsamlingen ved at sende de to grupperinger i hver sin retning.

”Det nåede ikke at udvikle sig til andet end et skænderi,” siger vagtchefen ved Bornholms Politi, Søren Sørensen.

Kl. 01:04 blev politiet kaldt til Sct. Mortens Gade i Rønne, hvor der ved Diskotek Club One var optræk til ballade mellem to unge. Også her lykkedes det politiet at bilægge striden.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU