Over 1.100 til havemarked

AF Bjarne Hansen / Mandag 3-6-13 - 07:07

Havemarkedet hos Strabo i Østermarie blev igen i år en kæmpe succes med godt 1.100 betalende gæster.

”Trods temmelig meget regn først på formiddagen var der stadig kun glade mennesker at se ved alle boder,” fortæller formand for Haveselskabet på Bornholm Gurli Engell Kongshjelm, Rønne.

Der var mange flotte gevinster på indgangsnumrene, som var doneret af udstillerne.

”Der var køer ved alle boder, og der blev gjort mange gode handler. Der var et bredt udvalg af gode tilbud og også mere udsøgte stauder, der ikke kan findes i enhver butik - lige noget for havenørder,” lyder det fra formanden.

Mange af sælgerne har allerede booket sig ind til næste år, hvor det bliver 5 års jubilæum på Strabo's arealer, fortæller Benny Gudbergsen, Strabo, som sammen med Haveselskabet arrangerer havemarkedet.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU