AAKIRKEBY – Pedersker Fjernvarme ApS er taget under konkursbehandling.
Retten på Bornholm afsagde konkursdekret den 9. juni efter en konkursbegæring modtaget dagen før.
Selskabet har adresse på Nybyvej i Pedersker og har i de seneste måneder været i rekonstruktionsbehandling som følge af betydelige økonomiske problemer.
Advokat Henrik Selchau Poulsen fra København er udpeget som kurator for konkursboet.
Bornholms Energi & Forsyning har tidligere oplyst, at selskabet overtager fjernvarmeforsyningen i Pedersker pr. 1. juli.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.