Bornholms Politi jagter en 18-årig pige fra Midtbornholm, som gennem et par måneder har snydt og bedraget godtroende mennesker på blandt andet Facebook.
Politikommissær Peter Jørgensen oplyser, at pigen også har benyttet Den Blå Avis.
"Begge steder har hun solgt varer, som kunderne aldrig har modtaget, selvom de har betalt.
Men vores problem er, at den adresse, hvor hun er tilmeldt, ikke er den adresse, hvor hun bor. Og vi ved ikke, hvor hun opholder sig,” siger Peter Jørgensen.
Politiet fik de første anmeldelser i midten af november. Blandt anmeldelserne var moderen til en 13-årig pige i Nørresundby i Nordjylland, som havde købet en taske.
”Hun fik aldrig tasken, og vi har senere fundet ud af, at tasken i al fald er solgt til tre-fire andre. Og vi har også hørt, at en computer er blevet solgt til seks forskellige,” fortæller moderen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.