HASLE - Det kommende plejecenter i Hasle har nu fået sit navn, Plejecentret Bykær.
Målet for byggeudvalgets medlemmer var at finde et navn, som ikke er by-bestemt, ikke knytter sig til den specifikke egn, men alligevel indikerer, hvor plejecentret ligger. Plejecentret skal være hele øens, og derfor var det vigtigt for byggeudvalget at gå uden om de navne, der koblede centret specifikt til Hasle eller egnen. Og det skulle nok også være muligt at løse den opgave, da der var indkommet flere end 20 bud på navne.
Byggeudvalgsformand, Andreas Ipsen (V) takker alle, der har gjort sig den umage med at komme med bud på navnet til det kommende plejecenter.
- Det har været dejligt at mærke, at interessen er tilstede blandt borgerne. Og opgaven var ikke helt let, men vi blev alle enige om, at det nye centers navn er Plejecentret Bykær, siger Andreas Ipsen.
Byggeriet forventes at stå færdigt i efteråret 2021.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.