Politiet: Fokus på dyrevelfærd

AF Bjarne Hansen / Fredag 11-1-08 - 07:45

Bornholms Politi følger det politiske fokus på dyrevelfærdsområdet, og har til hensigt at øgefokus på området, siger politidirektør Peter Møller Nielsen.

Politikredsen vil sætte ind med både en præventiv og forebyggende indsats, samt en kontrollerende og konsekvent opfølgning ved overtrædelse af gældende regler omkring dyrevelfærd.

Fokus bredt rettet
"Politiets fokus er bredt rettet mod alle former for dyrehold - fra hobby- og fritids dyrehold, over landmandens korrekte omgang med dyrene, og til en forsvarlig transport videre til slagteri eller eksport," siger Peter Møller Nielsen.

Han tilføjer, at Bornholms Politi har opbygget særlige kompetencer inden for dette fokusområde, og snarest vil udfærdige operationsplan for indsatsen på området.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU