Ligesom tidligere år gennemfører Bornholms Politi en målrettet færdselsindsats i forbindelse med den årlige skolestart i næste uge.
Det oplyser vicepolitikommissær Kim Pedersen, Bornholms Politi.
Indsatsen gennemføres i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, Trygfonden og indsatsen retter sig primært mod bilisternes hastighed, om børnene er fastspændt i bilerne i sikkerhedssele eller i sikkerhedsudstyr, om førerne selv anvender sikkerhedssele, skolepatruljernes arbejde, og forældrenes trafikale adfærd herunder parkering i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.