Politiet på bar bund i tyverisag

AF Bjarne Hansen / Fredag 15-10-10 - 09:36

Adskillige afhøringer har ikke ført Bornholms Politi på sporet af gerningsmanden til et indbrud hos Gudhjem Røgeri, hvor der i august blev stjålet et stort kontant pengebeløb.

En ukendt gerningsmand knuste natten mellem fredag den 27. og lørdag den 28. august en rude i røgeriet på Ejnar Mikkelsensvej med en sten. Ved indrækning fik gerningsmanden åbnet døren, hvorefter han fra et skab stjal 55.000 kr. i kontanter.

Politikommissær Peter Jørgensen siger, at tyveriet tyder på, at gerningsmanden har haft kendskab til stedet.

"Men flere afhøringer har desværre ikke ført til noget," siger Peter Jørgensen.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU