NEXØ - Til brug i verserende sag vedrørende vold og trusler, ønsker Bornholms Politi at komme i kontakt med et vidne.
Mandag på et tidspunkt, formentlig mellem kl. 18:00 og kl. 19:30, standsede en yngre mand på ca. 25 år på Nexøvej, ca. 2 kilometer øst for Aakirkeby. Han samlede en kvinde med langt, mørkt hår op, og kørte hende til Nexø.
Manden fortalte kvinden, at han netop havde købt den bil han kørte i.
Bornholms Politi vil meget gerne høre fra manden – ikke fordi han har gjort noget forkert, men som vidne i sagen.
Henvendelse til Bornholms Politi på telefon 56901448 eller 114.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.