Bornholms borgerforeninger står i stigende grad for vedligeholdelse af grønne områder og andre opgaver, som tidligere har været kommunale
BORNHOLM – Frivillige i de bornholmske borgerforeninger løser en række praktiske opgaver, som tidligere blev varetaget af kommunen. Det fremgår af en ny redegørelse fra Bornholmske Borgerforeningers Samvirke (BBS).
Borgerforeningerne står blandt andet for vedligeholdelse af grønne områder, blomsterbede, stier og opholdsarealer samt strandrensning og forskønnelse af lokalsamfundene.
En del af arbejdet udføres i direkte samarbejde med Bornholms Regionskommune.
Uklar grænseBBS peger på, at grænsen mellem frivilligt arbejde og kommunale driftsopgaver kan blive uklar, når borgerforeningerne overtager praktiske opgaver.
Samtidig er indsatsen afhængig af relativt få aktive frivillige, hvilket kan gøre lokalsamfundene sårbare.
Modtager 1,7 mio. kr.De 32 borgerforeninger modtager tilsammen omkring 1,7 millioner kroner årligt fra kommunen.
Hvor mange arbejdstimer de frivillige bidrager med, er ikke opgjort, og det fremgår heller ikke, hvor meget kommunen eventuelt sparer på opgaverne.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.