Bornholms Frie Idrætsskole i Nyker har fra årsskiftet foretaget en regulering af skolepengene, så det bliver lidt dyrere at have elever i den private skole.
Viceskoleleder Karina Bjørn oplyser, at skolepengene er forhøjet svarende til ændringen i nettoprisindekset.
Det koster nu 1.000 kroner om måneden at have et barn på idrætsskolen, og hvis man har flere børn, så gives der søskenderabat på 250 kr. for det andet og 500 kr. ved tredje barn.
Madordningen koster 425 kr. pr. måned.
Skolens fritidsordning koster 735 kr. for første barn og 550 og 365 kr. for henholdsvis andet og tredje barn.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.