Restaurant får den helt store make-over
Jonas Yrstrøm fra Yrstrøms Gulvbelægning har skiftet det gamle gulvtæppe ud med et plankelignende gulv, med hjælp fra restauratør Jørn Johnsen. Privatfoto

Restaurant får den helt store make-over

AF BJARNE HANSEN / Fredag 12-2-21 - 12:27

ALLINGE - Den tvungen lukning som følge af coronarestriktioner har Restaurant Margeritten i Allinge brugt til at friske restauranten op.


Den store tur
- Vi havde planlagt at gøre det i 2020, men da vidste vi jo ikke, hvordan sæsonen ville ende ud, så det blev sat på standby, fortæller restauratør Jørn Johnsen.

2020 sæsonen viste at Bornholm jo blev et velbesøgt feriemål og ligeledes et fantastisk år for Margeritten. Så derfor er vi gået i gang i år, fortæller Jørn Johnsen.


Friskere farver
Malermester Jimmi Persson har stået for farverne i restauranten, hvor den gamle farve er erstattet af en frisk støvet grøn kombineret med hvid, så alt er blevet lysere.

Jonas Yrstrøm fra Yrstrøms Gulvbelægning har skiftet det gamle gulvtæppe ud med et plankelignende gulv, der giver et rustikt look.


Renovering af køkken
- Vi har Bornfrost i gang i vores køkken med udbedringer af kølerum, nyt kølerumsinventar samt forbedring af udsugning i restaurantens opvaskeafdeling, beretter Jørn Johnsen.

Han tror, han snart må have gæster i restauranten og afventer ligesom mange andre en ny udmelding fra regeringen.


Forventer at åbne 4. marts
- Disse tiltag betyder så også, at vi ikke tilbyder Take Away i disse dage, men er klar til at starte op omkring den 4 marts, hvis vi altså ikke må åbne igen for besøgende gæster efter den 28 februar, siger Jørn Johnsen.

Restauratøren forventer, at det nye år bliver på niveau med 2020.

- Så vi er i fuld gang med at ansætte arbejdskraft til både restaurant og køkken.
Planen er som tidligere år at Margeritten holder åbent hver dag frem til jul, slutter Jørn Johnsen.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: .

© Copyright 2021 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU