ØSTERMARIE – Det bliver op til Retten på Bornholm, om den forsvundne, 46-årige Henrik Dahl Frithiof skal erklæres død.
RetsmødeRetten på Bornholm skal træffe afgørelse i sagen 20. april.
I retsmødet vil der blive nedlagt påstand om, at Henrik Dahl Frithiof anses for afgået ved døden den 19. maj sidste år, idet han forsvandt under sejlads alene i egen kutter for at fiske.
Kutter fundet i PolenEfter hans forsvinden blev hans kutter fundet ved Polen uden Henrik Dahl Frithiof ombord. Der har været iværksat omfattende, men forgæves eftersøgning af Henrik Dahl Frithiof.
Retten vil i forbindelse med retsmødet træffe afgørelse om, hvorvidt der kan afsiges dødsformodningsdom over Henrik Dahl Frithiof.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.