Røg fra en brændeovn fik torsdag kl. 15:26 beboerne i en ejendom på Louisenhøj i Rønne til at tilkalde Bornholms Brandvæsen.
”Alarmen lød på skorstensbrand, men vi har fået oplyst, at der ikke er ild, kun røg i huset,” siger vagtchefen ved Bornholms Politi umiddelbart efter alarmmeldingen.
Brandvæsnets indsatsleder, Flemming Jensen fortæller kl. 15:45, at huset var fyldt med røg, da brandfolkene kom frem til huset.
”Det var datteren, der kom hjem og opdagede det røgfyldte hus.
Skorstenen fejlede ikke noget, men der blev tørret brænde oven på den tændte brændeovn, og det var det, der udviklede røgen.
Vi bar brændet ud of kølede brændeovnen ned. Og så har vi luftet ud,” siger Flemming Jensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.