Rovfuglefælde på mark i Rø

AF Bjarne Hansen / Mandag 23-4-12 - 10:22

Fredag morgen anmeldte Dyrenes Beskyttelse, at der på en mark i Rø var opsat en ulovlig rovfuglefælde.

Af anmeldelsen fremgik, at der ved siden af fælden lå en musvåge med en brækket vinge.

Politiet kørte til stedet og fandt et slagnet, der er ulovligt at bruge. I nærheden lå den tilskadekomne musvåge, der blev transporteret til en dyrlæge, som aflivede den på grund af neurologiske skader.

Ejeren af slagnettet blev fundet og sigtet for overtrædelse af jagtloven, og slagnettet blev konfiskeret.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU