Bornholm kan få mange nye attraktive feriehusgrunde i form af husbåde i havne rundt på øen.
Det mener regionsrådsmedlem Ole Peter Andersen (V), som også mener, at husbådene kan skabe et nyt og spændende havnemiljø året rundt samt omsætning i butikkerne.
- Væksten i handlen anslås til ca.100.000 kr. pr. husstand. Et antal på 40-50 husbåde vil øge omsætningen med omkring 5 mio. kr., skriver Ole Peter Andersen på Kommunalvalg.nu.
Han understreger, at både beboere, havnebestyrelser og erhvervslivet i havnene skal være medbestemmende om placering, antal og udseende.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.