Skolebestyrelser efterlyser beskyttelse mod pludselige ændringer i elevtal og støttebehov
BORNHOLM – En ny model for fordelingen af pengene mellem de bornholmske folkeskoler skal have et økonomisk sikkerhedsnet, så den enkelte skole ikke bliver hårdt ramt af pludselige ændringer i elevtal og elevernes støttebehov.
Det er et af ønskerne fra skolebestyrelserne til den nye tildelingsmodel, som skal fordele 139,5 mio. kr. mellem folkeskolerne.
Ønsket kommer samtidig med, at Bornholms Regionskommune har konstateret et mere grundlæggende problem med skolernes økonomi: Når børnetallet falder, bliver der gennem demografireguleringen fjernet flere penge fra skoleområdet, end skolernes udgifter reelt falder.
Skolebestyrelserne efterlyser nu en klar model for, hvordan pludselige elevbevægelser og ændrede støttebehov skal håndteres økonomisk gennem skoleåret. De peger også på behovet for særlige ressourcer, når elever flyttes ind eller ud af specialtilbud.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.