Skyldig i groft hærværk – men uegnet til straf
Sagen behandles ved Retten på Bornholm i denne uge. Illustrationsfoto

Skyldig i groft hærværk – men uegnet til straf

40-årig mand fra Aakirkeby skal anbringes på psykiatrisk afdeling efter omfattende hærværk, mener Anklagemyndigheden

AF BJARNE HANSEN / Mandag 27-10-25 - 16:13

AAKIRKEBY – En 40-årig psykisk syg mand, der tidligere er fundet skyldig i omfattende hærværk på en kvindes personbil, skal ifølge anklagemyndigheden dømmes til behandling på en psykiatrisk afdeling.


Hærværket fandt sted den 24. november om morgenen, hvor manden ifølge retten beviseligt ødelagde flere indvendige dele i bilen. Skaderne blev opgjort til knap 78.000 kroner.


Selvom skyldsspørgsmålet er afgjort, har strafudmålingen afventet en psykiatrisk undersøgelse af manden.

Den gennemførte mentalundersøgelse viser, at manden er uegnet til straf, og anklagemyndigheden har derfor indstillet, at han anbringes til psykiatrisk behandling med en længstetid på fem år.


GF Forsikring har fremsat krav om erstatning for skadernes omfang.

Retten på Bornholm behandler sagen i denne uge.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU