En eller flere endnu ukendte gerningsmænd smed natten til søndag en stjålet motorcykel fra sig i Øster Voldgade i Rønne – så der kom skader på en parkeret bil.
Vagtchefen ved Bornholms Politi, Jan Hansen oplyser, at motorcyklen ramte en personbil, der fik en bule.
”Vi fik anmeldelsen om brugstyveriet kl. 04:58. Det viste sig, at motorcyklen ikke kunne starte, da batteriet var taget af. Derfor blev køretøjet efterladt et stykke væk – men altså på en temmelig hårdhændet facon,” siger vagtchefen.
Han tilføjer, at politiet endnu ikke har anholdt nogle i sagen, men politiet har ”noget at gå efter”.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.