Bornholms Politi oplyser, at der arbejdes på at få åbnet lokalvejene på Nordbornholm, så bæltekøretøjerne og øvrige køretøjer atter kunne benyttes i akutte situationer.
Det Bornholmske Hjemmeværns pansrede mandskabsvogne er flere gange kørt fast, og og PMV´erne har måttet graves fri.
Helikopterberedskabet er dog fortsat på standby, og kan undsætte i tilfælde af akut sygdom, oplyser vicepolitikommissær Keld Lundgaard Christensen.
Vintertjenesten i Bornholms Regionskommune arbejder fortsat på at få åbnet det overordnede vejnet i fuld bredde.
Falcks bjærgningskøretøjer er onsdag aften beskæftiget med at trække to gummigeder fri af snemasserne, så de kan fortsætte deres arbejde.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.