Snart mangel på tandlæger

AF Bjarne Hansen / Lørdag 15-1-11 - 16:02

Den generelle mangel på specialtandlæger og tandlæger bliver en af de største udfordringer indenfor den kommunale tandpleje på Bornholm fremover.

Tandsundheden på Bornholm har gennem en årrække ligget væsentligt over landsgennemsnittet, og det faldende børnetal har løbende medført en tilpasning af de tandlægefaglige ressourcer, fremgår det af budgetmaterialet fra Bornholms Regionskommune.

Ubesatte stillinger
Perioder med ubesatte tandlægestillinger og behovet for supervision af nyuddannede tandlæger stiller udfordringer i forhold til at fastholde det høje tandsundhedsniveau.

Der går op til to år før en nyuddannet tandlæge helt selvstændigt kan varetage ansvaret for en større patientgruppe.

Mere caries kræver flere tandlægetimer. Det kræver fokus på Tandplejens struktur og arbejdstilrettelæggelse - også set i lyset af aldersfordelingen blandt tandlægerne, hvor flere nærmer sig 60 år eller mere.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU