RØNNE - Vejtemperaturen falder til omkring eller under frysepunktet i aften og i nat. Da der vil falde lette sne- og sludbyger er der risiko for glatte veje.
Det oplyser vagthavende ved Vintertjenesten i Bornholms Regionskommune Hanne Carlsen.
Der saltes præventivt på klasse på øens overordnede vejnet, mens øvrige veje ikke saltes og kan være glatte.
- Kør forsigtig, lyder det fra vagthavende.
VejrudsigtenVejrudsigten fra Danmarks Meteorologiske Institut lyder.
I aften og i nat overvejende skyet og kun enkelte slud- eller snebyger. Temperaturer omkring frysepunktet og svag til let vind omkring syd.
Søndag lidt eller måske nogen sol, men regn-, slud- eller snebyger ind imellem. Temperaturer mellem frysepunktet og 3 grader, og svag til let skiftende vind.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.