Danmarks Meteorologiske Institut forudser, at Bornholm mandag kan få lidt eller nogen sol, men også vinterlige byger og lokalt kan der komme det, der kaldes snetorden.
Mødet mellem en varm og en kold luftmasse langs en frontzone kan ifølge DMI danne tordenvejr hele året rundt.
Lyn og torden opleves mest i sommerhalvåret, og ret sjældent om vinteren. Det skyldes, at der er mest varme og dermed energi til rådighed i atmosfæren i sommerhalvåret.
Når det tordner efterår og vinter, er det tit en kold luftmasse over endnu lunt havvand, der sætter fyrværkeriet i gang. Havet omkring Bornholm er omkring 7°C, mens temperaturen i luften ligger lige under 6°C.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.