Fredag omkring kl. 19:50 var der to glimtende drøn fra himlen over Rønne. Det var noget så usædvanligt som snetorden.
Mødet mellem en varm og en kold luftmasse langs en frontzone kan ifølge Danmarks Meteorologiske Institut danne tordenvejr hele året rundt.
Lyn og torden opleves mest i sommerhalvåret, og ret sjældent om vinteren. Det skyldes, at der er mest varme og dermed energi til rådighed i atmosfæren i sommerhalvåret.
Når det tordner efterår og vinter, er det tit en kold luftmasse over endnu lunt havvand, der sætter fyrværkeriet i gang. Havet omkring Bornholm er lige under 4°C, mens temperaturen i luften ligger lige under frysepunktet.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.