VESTERMARIE – Bornholms Politi fastslår nu, at torsdagens færdselsuheld på Vestermarievej i Ringeby ikke var et solouheld.
Af politiets døgnrapport fremgår, at uheldet skete kort før kl. 13:20. Efterfølgende blev politiet og redningsmandskab fra Bornholms Brandvæsen alarmeret.
Politiet oplyser, at der var sket et sammenstød mellem to køretøjer. Det ene køretøj var fortsat ind i en hæk og havde ramt et hus. Det var en bil fra Bornholms Regionskommunes hjemmepleje.
Var faldet i søvnPolitiets undersøgelser tyder på, at føreren af det ene køretøj, en 53-årig kvinde, var faldet i søvn under kørslen og derved var kommet over i den modsatte kørebane, hvor hun påkørte det andet køretøj med en 56-årig mandlig fører.
Uheldet medførte materielle skader men ingen personskade, oplyser politiet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.