Soldater på hårdt kursus

AF Bjarne Hansen / Fredag 23-11-12 - 17:28

Kun 12 ud ad 50 ansøgere er med, når Forsvaret afholder det årlige enkeltkæmperkursus på Bornholm fra 26. november til og med 7. december.

Enkeltkæmperkursus har været gennemført på Bornholm siden 1960'erne. Det er et kursus for særligt udvalgte soldater fra hele landet. Mange soldater anvender kurset som træning forud for en ansøgning om optagelse ved Frømands- eller Jægerkorpset.

Til årets kursus har der været ca. 50 ansøgere fra hele landet, hvoraf kun 12 soldater har klaret optagelsesprøverne og møder til kursusstart på Bornholm nu på mandag.

Enkeltkæmperkurset vil medføre militær øvelsesaktivitet over hele Bornholm samt ved flere af øens kyster. Der anvendes militære hjulkøretøjer, motorbåde og i perioder også fly. Endvidere vil der forekomme skydning med løs ammunition og blive anvendt forskellige former for øvelsessprængmidler og lysammunition.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU