ALMINDINGEN – Under Lilleborgs ruiner i Almindingen har forskere fundet spor af en hidtil ukendt jernalderborg, oplyser Nationalmuseet.
Nye kulstofprøver afslører, at korn, aske og trækul, som blev fundet ved en renovering i 2010, stammer fra slutningen af 400-tallet – ikke fra middelalderen, som hidtil antaget.
– Nu har vi bekræftet, at der gemmer sig en jernalderborg under den kendte middelalderruin, siger forskningsleder Laurine Albris fra Nationalmuseet.
Forskerne vil nu gennemføre nye stikprøveudgravninger for at afdække mere af borgens historie.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.