RØNNE - DGI-Hallen S/I kunne fredag holde rejsegilde på den nye springhal ved DGI-Hallen.
Byggeriet af den nye hal til 7 millioner kroner går stærkt. Det første spadestik blev taget 13. marts, så dagens fejring markerede, at det kun har taget 52 dage nå frem til dagen, hvor det sidste spær blev rejst.
De mange håndværkere og officielle gæster fejrede dagen på behørig vis.DGI-Hallens bestyrelse forventer at gennemføre projektet indenfor en økonomisk ramme på 7 mio. kr. Heraf betaler DGI-hallen selv de 0,5 mio. kr., medens 2,5 mio. kr. finansieres af fondsmidler. De resterende 4 mio. skal finansieres ved lånoptagelse i en kreditforening med garanti fra Bornholms Regionskommune.
Blandt gæsterne var formanden for DGI Bornholm Ole Dreyer (blå trøje).Pommes frites-gravDen nye springhal i tilknytning til den eksisterende hal er nødvendig for at understøtte springgymnastikken på Bornholm.
Den dybe springgrav ses tydeligt i det nye byggeri.Efter at Nyvest Centerets springgrav blev taget i brug, kunne DGI-Hallen konstatere, at interessen for springgymnastik er steget, og at anlægget i Nyvest er overbooket.
Derfor mener DGI-Hallen, at der er behov for en springhal, som kan tilbyde springgymnasterne på Bornholm en pommes frites-grav, hvilket vil gøre det muligt for gymnasterne at øve vanskelige teknikker og spring uden risiko.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.