Spritbilist fik bøde

AF Bjarne Hansen / Mandag 4-7-11 - 14:27

En 53-årig mand fra Allinge er idømt en bøde på 6.000 kroner, fordi han for præcis et år siden kørte spirituskørsel i Allinge.

Manden blev standset af politiet søndag den 4. juli kl. 19:35 i Pilegade i Allinge, efter at politiet havde fået en anmeldelse om usikker kørsel.

Politiets patrulje fik fat i bilisten, som efter en alkoholtest blev kørt til Bornholms Hospital, hvor han fik udtaget en blodprøve.

Blodprøven viste en for høj alkoholpromille, og Retten på Bornholm idømte på årsdag for den 53-åriges kørsel ham en bøde på 6.000 kroner og en betinget frakendelse af kørekortet i tre år. Den dømte skal nu bestå en kontrollerende køreprøve.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU