En 60-årig mand fra Nexø er frakendt kørekortet i fem år for spirituskørsel.
Manden blev standset af politiet 26. september sidste år omkring kl. 16:45 på Slamrebjergvej i Bodilsker.
Manden blev anholdt og fik udtaget en blodprøve. Samtidig inddrog politiet mandens kørekort og har opbevaret det siden anholdelsen.
Ud over at miste kørekortet, så blev han også idømt 10 dages betinget fængsel med en prøvetid på to år samt en bøde på 1.500 kroner.
Han skal også udføre 30 timers ulønnet samfundstjeneste inden for de kommende seks måneder.
Den dømte modtog dommen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.