Skov- & Naturstyrelsen på Bornholm vil afkræve afgift af øens private naturvejledere, når de viser rundt for lejrskoleelever på borgruinen Hammershus.
Afgiften vil blive indkrævet via en taxameterordning, og skal blandt andet bruges på markedsføring og nye aktiviteter i den bornholmske natur, oplyser TV 2/Bornholm.
Selv vil Skov- & Naturstyrelsen ikke længere fokusere på rundvisninger ved det populære fortidsminde.
"Der er faktisk mange andre, der er gode til at vise ungerne rundt. Vi er bare ikke så gode til at samarbejde om det. Derfor trækker vi os nu en lille smule baglæns og giver plads og skaber et marked for god, professionel formidling til lejrskoler på vores arealer," siger skovrider Søren Friese til TV 2/Bornholm.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.