En eller flere ukendte gerningsmænd har natten til mandag stjålet omkring 35 sække med drikkeemballage hos Netto i Vibegårds Runddel i Rønne.
Vagtchefen ved Bornholms Politi, Henrik Schou oplyser, at pantværdien af emballagen er opgjort til 10.000 kroner.
Der er både tale om dåser og plastikflasker.
Det er dermed det hidtil største tyveri af pantemballage på Bornholm.
Emballagen er stjålet fra en container i lagergården bag supermarkedet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.