Der er under et indbrud i en villa på Tyttebærløkken i Rønne stjålet smykker og andet til en endnu ikke opgjort værdi.
Gerningsmændene har aflistet et vindue i stuen, og er derved kommet ind i villaen natten til onsdag, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi, Michael Mortensen.
Forleden blev der fra en villa på Pilehøj i Rønne stjålet en brandboks med et relativt stort pengebeløb og en del smykker. Fremgangsmåden er begge steder den samme.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.